Artikel top billede

Slut med beskyldninger om sort deleøkonomi: Nu vil Airbnb indberette dine lejeindtægter til Skat

Airbnb indgår historisk skatteaftale, der sikrer, at danske brugeres lejeindtægter automatisk bliver indberettet til Skat.

Den amerikanske udlejningsportal Airbnb har netop underskrevet en skatteaftale med den danske stat, der betyder, at virksomheden vil indberette danske udlejeres indtægter til Skat.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Deleøkonomiske tjenester som Airbnb og amerikanske Uber har længe været beskyldt for at lægge platform til en sort økonomi.

Eksempelvis kom det tidligere på året frem, at en skattekontrol af 1195 danske Uber-chauffører havde vist, at 99 procent af chaufførerne havde fejl og mangler i deres skatte- og momsforhold.

Læs også:Tech-giganterne skal droppe de dårlige undskyldninger: Nu er det tid til at tage ansvar

Men de beskyldninger bliver der med en ny aftale nu sat en stopper for.

Skatteministeriet kalder i sin pressemeddelelse aftalen for historisk. Med ministeriets ord ”er Danmark givetvis det første land i verden, der indgår en sådan samarbejdsaftale med Airbnb.”

”Vi ønsker en blomstrende deleøkonomi i Danmark, hvor udlejere kan tjene et rimeligt skattefrit beløb på at stille deres bolig til rådighed. Og lejere nemt og enkelt kan finde en lejlighed til weekendturen i København eller et sommerhus på vestkysten. Men det er en forudsætning, at der er styr på skattebetalingen. Derfor er det gode nyheder, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med Airbnb, der betyder indberetning af alle indtægter til skattevæsenet og dermed afregning af den rigtige skat. Det er en aftale, jeg er meget stolt af”, siger skatteminister Karsten Lauritzen ifølge en pressemeddelelse.

Airbnb blev lokket med gulerod

Den nye skatteaftale kommer i kølvandet på, at regeringen tirsdags med bred opbakning i Folketinget fik vedtaget en ny politisk aftale om udlejning af private boliger.

Ifølge aftalen kan danskerne nu maksimalt udleje deres private boliger 70 dage om året, men til gengæld blev Airbnb og andre udlejningstjenester stillet en gulerod i udsigt, hvis de vælger automatisk at indberette lejeindtægter til Skat.

Sker det, hæves brugernes skattefrie fradrag til 28.000 kroner for kortidsudlejning af huse og sommerhuse og 40.000 kroner for sommerhuse.

Indberetter tjenesten ikke automatisk til Skat, lyder det skattefrie fradrag blot på 11.000 kroner.

Læs også:
Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer